Restorativt Yoga Retreat

Events Details Image
  • 2. oktober 2025 - 5. oktober 2025
  • Vig
  • 14:00 - 12:00

Restorativt Yogaretreat i Vig

Forkæl dig selv med fire dages dejlig restorativ yoga, afslappende meditation, afspænding og lækker vegetarisk mad på et fantastisk retreatsted i naturskønne Vig – 1 time fra København.

Hvorfor tage på retreat?

At tage på retreat er en helt magisk oplevelse. Mange får oplevelsen af at være fyldt op med en ny energi på så mange måder – fysisk, mentalt og spirituelt.

Du kan opleve følelsen af at blive nulstillet, som at komme hjem til dig selv igen. Du vil højest sandsynligt gå derfra med et fornyet overskud, da disse fire dage kun handler om dig.

 

Dette retreat er både for den erfarne yogi, der søger fordybelse og et nyt perspektiv, og for dig, der er ny inden for restorativ yoga og ønsker at dedikere flere sammenhængende dage til yoga. Her får du mulighed for at opleve, hvad det kan gøre for dig. Undervejs vil du stifte bekendtskab med forskellige former for restorativ yoga, meditation og åndedrætsøvelser.

Et retreat er for alle, ren selvforkælelse, og det kan anbefales!

Hvordan er retreatstedet?

Fyrregaarden er et fantastisk sted i Vig, kun 10 minutters gang fra det, der flere år i træk er blevet kåret som Danmarks bedste strand. Yogasalen er stor og rummelig, fyldt med en rolig stemning, og her findes alt det udstyr, du behøver til din yogapraksis. Fyrregaarden tilbyder desuden udendørs vildmarkskar, sauna, en privat lille skov og flere hyggelige afslapningshjørner i den frodige have – omgivet af smukke Buddha-figurer og beroligende vindspil. Værelserne er hyggeligt indrettet med både enkelt- og dobbeltværelser. Der er 10 værelser, 3 badeværelser og 6 toiletter, så der er plads til alle.

I hovedhuset er der plads til fællesspisning omkring det skønne, rustikke langbord, men også til afslapning i det hyggelige fællesrum med brændeovn.

Fyrregaarden indbyder til ro, afslapning og fordybelse.

Hvad skal vi spise?

Vi er så heldige at have en skøn madmor med, som vil tilberede lækker vegetarisk mad til os. Der vil være mulighed for at nyde frugt, te, kaffe og snacks under hele opholdet. Hvis du har særlige kostbehov, kan du bare skrive til mig, så ordner vi det.

Hvad skal vi lave?

Programmet for kurset vil i store træk se således ud:

Torsdag

14:00-16:00: Ankomst og check-in på værelser.

16:45-17:15: Lille rundvisning.

17:00: Vi samles i yogasalen og der fortælles om de kommende par dage. Vi laver en meditation fra hjertet, med intentioner for de kommende par dage.

18:00-19:00: Aftensmad.

20:00-22:00: Restorativ yoga.

 

Fredag

7:30-8:15: Valgfrit: Morgenmeditation eller sove længe.

8:20-8:50: Åndedrætsøvelser.

9:00-10:00: Morgenmad

11:30: Tid til dig selv: Du kan frit vælge, om du bliver på retreat-stedet eller tager på tur. Til frokost er der lavet sandwich og saft, så du kan tage det med på tur eller nyde den i Fyrregårdens skønne have.

15:00-16:00: Mantras (indiske spirituelle vers) og mudras (yogahåndstillinger) tema.

16.30-18.30: Restorativ yoga og dyb kropsafspænding.

19:00-20.00: Aftensmad.

20:00-?: Hygge i fællesstuen.

Lørdag

7:30-8:15: Valgfrit: Morgenmeditation eller sove længe.

8:20-8:50: Åndedrætsøvelser.

9:00-10:00: Morgenmad

11:00-13:00: 5 kilometers mindful gåtur til stranden med madpakker.

15.30-17.30: Restorativ yoga og drømmerejse afspænding.

19:00-20:00: Aftensmad.

20:00-?: Hygge i fællesstuen.

 

Søndag

8:45-9:45: Morgenmad.

10:00-12:00: Yoga Nidra afspænding og afrunding.

Derefter pakke ned og på gensyn.

 

Alle eftermiddage bliver saunaen tændt op og der vil være mulighed for koldtvandsdyp og sauna.

IMG_4494

Underviser på retreatet er Cathrine.

Hun har en af Danmarks længste og mest grundige yogauddannelser gennem Dansk Yoga samt en lang række efteruddannelser inden for restorativ yoga, yoga nidra, afspænding, meditation og meget mere.

Hvor er det henne?

Fyrregården, Matolievej 14, 4573 Højby, Danmark.

Stedet ligger cirka 1 times kørsel med bil fra København og cirka 2 ½ time med offentlig transport fra Københavns Hovedbanegård

Praktik

Samkørsel kan arrangeres mellem deltagerne.

Jeg opretter en Facebook-gruppe, så vi nemt kan koordinere og kommunikere med hinanden.

Er der plads til mig?

Maks. 15 deltagere. Tilmeld dig derfor i god tid. Alle er velkomne, og der kræves ingen forudsætninger.

Priser og betingelser

Prisen er 4.650 kr pr. person for dobbeltværelse 5.600 kr pr. person i enkeltværelse.
Inkluderet i prisen er kost, logi og undervisning. Eksklusiv: Transport, håndklæde og sengelinned.
Når du har betalt depositum på 1.500 kr., er din plads sikret.
Du skal senest betale det resterende beløb d. 2. juli 2025
Tilmeldingen er bindende, og ved afbud tilbagebetales depositum ikke. Ved afbud efter 2. juli 2025 betales der fuldt beløb.

Tilmelding 

Skriv eller ring til Cathrine på 28346260 eller cathrine@amagerbroyoga.dk

    Jeg accepterer Amagerbro Yogas handelsvilkår og persondatapolitik.