Firmayoga

Trænger din arbejdsplads til et yogaløft? Vi tilbyder firmayoga og yoga til virksomheder i hele Storkøbenhavn, enten hos jer eller i vores yogalokale på Amagerbro. Vi tilbyder både ugentlige hold og workshops til personaledage.
Yoga er en oplagt måde at skabe en sundere og mere balanceret arbejdsdag, hvor medarbejderne får fornyet energi og styrket fællesskabet.
For at imødekomme en international medarbejderskare og sikre, at alle føler sig trygge og inkluderede, tilbyder vi vores yogahold på både dansk og engelsk.
- Blød afstressende yoga
- Som en del af et ledelsesseminar
- Et ugentligt opkvikkende morgenhold
- Restorativ yoga workshop, hvor I får ro på
- Mindfulness forløb
- Teambuilding
- Som en del af en personaledag

Hvorfor tilbyde firmayoga til din virksomhed?
Yoga er en populær aktivitet, der styrker både krop og sind. Det er ikke kun for de erfarne eller de meget fleksible – yoga er for alle, uanset niveau. Her er nogle af de vigtigste fordele ved yoga:
- Styrket kropsbevidsthed: Hjælper medarbejderne med at lytte til deres krop.
- Forbedret mental sundhed: Yoga hjælper med at reducere stress og øge fokus.
- Forebygger udbrændthed: En pause med yoga kan give fornyet energi og overskud.
- Øget mobilitet og fleksibilitet: Yoga forebygger skader og stivhed fra stillesiddende arbejde.
- Styrket fællesskab: At dyrke yoga sammen kan skabe bedre samarbejde og samhørighed.

Ugentligt hold med firmayoga
Et fast ugentligt firma-yoga-hold er ideelt for virksomheder, der ønsker at prioritere medarbejdernes trivsel. Holdet kan placeres før eller efter arbejdstid alt efter jeres behov.
Undervisningen kan også foregå hos jer. Hvis I har et konference- eller motionsrum, et stille område eller et andet passende lokale, kan vi arrangere undervisningen der. Alternativt kan vi holde holdet i vores hyggelige yogalokale på Amagerbro. At træde væk fra de vante rammer kan skabe en øget lyst til at give sig hen til yogaens virkninger, uanset om det er hos jer eller hos os.
Varighed: 60 minutter
Lokation: Hos jer eller i vores lokaler på Amagerbro
Udstyr: Yogamåtter kan lånes i starten, så I kan prøve det af uden investering.
Pris:
✅ Hos jer: fra 1000 kr./uge
✅ Hos os: fra 1200 kr./uge

Firmayogaevent
Gør jeres personaledag endnu mere nærværende med et yogaindslag.
Vi tilbyder flere måder at integrere yoga på, alt efter jeres behov. Start dagen med et yogaindslag til personaledagen, ledelsesseminaret eller teamdagen, eller brug yoga som en afslutning for at lade dagens indtryk bundfælde sig.
Den friske udgave med Hatha Yoga
Hatha yoga er den klassiske og tilgængelige yogaform. Vi arbejder i et roligt tempo med stillinger, som holdes i flere åndedrag. Du møder åndedrætsteknikker og korte meditationer undervejs.
Den afslappende udgave med Restorativ Yoga
Kroppen bringes i hvile med hjælp fra yogaudstyr, og du vil opleve en dyb afslapning. Restorativ yoga er ideelt mod stress, og du bliver i hver stilling i 5-20 minutter.
Den sjove udgave
Vi arrangerer et anderledes firmaevent med en kombination af partneryoga og akroyoga – krydret med glæden fra børneyogaens verden. Vil I gøre det ekstra sjovt, kan vi tilføje alkohol, f.eks. gin-yoga eller øl-yoga.
Pris:
✅ Hos jer: fra 1300 kr./time
✅ Hos os: fra 1500 kr./time
Vores elever siger
"Jeg startede til yoga mens jeg var nede med stress, og skulle finde ro og lære at trække vejret igen. Cathrine var en fantastisk gave på min rejse til at finde både mig selv og fordybelse."

Louise
Yogaelev“Der er også en særlig fin stemning på yogaholdet. En ro og en fornemmelse af, at du bare kan komme som den, du er. Og så sker der noget helt særligt, når man trækker vejret sammen med andre, jeg tror det er godt for sjælen...”

Clara
Yogaelev“Jeg er mor til to relativt små børn og har et krævende job, så yoga er mit frikvarter, min mig-tid. Her lader jeg op og får vejrtrækningen fra brystkassen og helt ned i maven."

Anne Katrine
Yogaelev“Jeg er startet til yoga for at gøre noget godt for mig selv. Når jeg er til yoga, elsker jeg den ro, der er på holdene og opmærksomheden på mit åndedræt. Yoga er med til at give mig en indre ro."

Mette
Yogaelev“Jeg begyndte til yoga som en studerende med ondt i ryggen. Nu, flere år senere kommer jeg ikke kun for den fysiske velvære, men lige så meget for det pusterum, som det kan give mig, i en alt for ofte, alt for travl hverdag.”

Hannah
YogaelevTidligere samarbejder
Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med en række virksomheder og institutioner, herunder:

Vi mødes her

Du finder os lige mellem Islands Brygge, Ørestad og Amagerbro.
Undervisningen hos Amagerbro Yoga foregår i vores hyggelige og rolige yogalokale på Amagerfælledvej 50, 1. sal, 2300 København S.
Når du ankommer, skal du tage den udendørs trappe op til svalegangen på 1. sal – her finder du indgangen til yogalokalet. Vi anbefaler, at du kommer i god tid, så du kan lande i rummet, skifte til behageligt tøj og gøre dig klar til din yogasession.
Vi har et sparsommeligt omklædningsrum uden bad, hvor du kan skifte tøj inden undervisningen.

Send en besked
Er du nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde? Skriv til os allerede i dag, så vi kan tage en uforpligtende snak om mulighederne for firmayoga. Lad os sammen skabe en sundere og mere harmonisk arbejdsdag for dine medarbejdere!

Dit event
Du kan booke os til arrangementer, som du selv planlægger, så du får det lige som du gerne vil have det.
Du kan booke os til det hele. Vi kan enten komme til jer eller I kan komme til os.
Så har du en god idé, såsom:
- At tilføre mere ro på din arbejdsplads med firmayoga
- Arrangerer du en polterabend, hvor bruden har brug for at blive lidt mere mindfull op til den store dag.
- Arbejder du i en børnehave eller fritidshjem og ønsker mere børneyoga og mindfulness indført.
- Eller måske du samler en gruppe familie eller venner, så du kan få din helt egen drømmeworkshop eller yogatime.
Kontakt os med din idé og lad os finde en god plan til netop dit arrangement eller forløb.